At leve med en google pixel xl

I løbet af de sidste uger har jeg rejst med en Google Pixel XL. Dette er den større version af den første Pixel-telefonlinje fra Google, som virksomheden siger, at den adskiller sig fra de tidligere Nexus-telefoner, fordi Google var mere involveret i designet. Jeg er ikke sikker på, hvor revolutionerende telefonen er, men det er bestemt en meget flot, meget konkurrencedygtig Android-telefon.

Jeg har hørt en række mennesker tale om, hvordan Pixel ligner en iPhone, men det ser jeg ikke rigtig i det fysiske design, bortset fra de ting, som alle moderne smartphones har - en front der for det meste er skærm, med afrundede kanter og et kamera på toppen. Det mangler den fysiske hjemmeknap under skærmen, som iPhones og Samsung Galaxy S7-enheder har; i stedet bruger den en hjemmeknap på bagsiden, ligesom den Huawei-fremstillede Nexus 6 og mange LG- og HTC-modeller. (Ikke for overraskende, da det siges, at HTC faktisk har fremstillet Pixel.) På en større telefon, især, tror jeg, at knappen på bagsiden er lettere at håndtere med den ene hånd, men det er ikke en stor differentiator. Denne knap har også den forventede fingeraftrykslæser, som jeg troede fungerede godt, skønt den måske er lidt mindre pålidelig end dem på iPhone eller Galaxy S7.

Bagsiden af ​​telefonen har et to-tekstur-look med en blank top og en matbund; dette generer mig ikke rigtig, men jeg kan ikke sige, at det ser lige så avanceret ud som de nylige Samsung- og Apple-telefoner.

Ved 6, 1 med 3, 0 x 0, 3 tommer er det et hår, der er mindre end iPhone 7 Plus; ved 5, 93 ounces er den bestemt lettere end iPhone 7 Plus's 6, 33 ounce og lidt tungere end Galaxy S7 Edges 5, 54 ounces, selvom du sandsynligvis ikke kan fortælle forskellen i daglig brug. Det er især mindre end Nexus 6, der havde en 6-tommer skærm sammenlignet med den 5, 5-tommer, der blev brugt i Pixel XL.

Faktisk har Pixel XL en 5, 5-tommer 2560 by 1440 AMOLED-skærm, der svarer til opløsningen af ​​andre top-end Android-telefoner som Samsung Galaxy S7 Edge eller LG V20. Jeg syntes displayet så godt ud med farver, der virkelig dukkede op. Det er ikke så cool som S7 Edges buede skærm, men det så godt ud.

Telefonen bruger en 2, 15 GHz Qualcomm Snapdragon 821-processor med fire af selskabets proprietære Kryo-kerner plus Adreno 530-grafik, der er fremstillet ved 14nm. Sammenlignet med iPhone 7 Plus scorer det lidt langsommere i nogle af benchmark-testene, skønt det delvis skyldes operativsystemerne og skærmen med højere opløsning (hvilket betyder flere pixels at behandle). Det ser ud til at være sammenligneligt med andre avancerede Android-telefoner med 4 GB RAM.

Det har et 3450 mAh batteri, og PCMags test viser, at det holder lidt længere end iPhone 7 Plus, men ikke så længe som Galaxy S7 Edge. Det matcher min oplevelse, skønt jeg ikke fandt, at forskellene var meget dramatiske. Som med dem alle opkræver jeg det generelt hver nat. Det understøtter hurtig opladning, så du får en god nok opladning i flere timers grundlæggende brug på 15 eller 20 minutter.

Pixel XL har et bagudvendt kamera på 12, 3 megapixel, og i modsætning til iPhone 7 Plus stikker det ikke ud bagfra på telefonen. Det kan tage 4K eller 1080p video, men i modsætning til nogle af sine konkurrenter har den ikke optisk billedstabilisering. Det har også et 8-megapixel kamera foran.

Generelt troede jeg, at det tog meget flot billeder, blandt de bedste, jeg har set fra Android-telefoner. Dagslysbilleder så meget godt ud med lyse farver, skønt jeg ville bedømme iPhone 7 Plus en smule højere. (Se gennemgangen for sammenligningsbilleder).

Jeg var endnu mere imponeret over fotos med lavt lys, hvor jeg så mærkbart mindre støj på billederne, end jeg har fra andre kameraer.

Mens Pixel er en meget stærk telefon, mangler den kun et par funktioner, som Galaxy S7-linjen har, inklusive en altid-til-skærm, trådløs opladning, vandmodstand og støtte til et microSD-kort til at udvide lagring - noget, som jeg har kom til at forvente fra de fleste avancerede Android-telefoner. Disse funktioner er muligvis ikke spiludskiftere, men jeg savner dem. Som de fleste Android-telefoner - men i modsætning til de nye iPhones - har den en analog telefonstik, hvilket naturligvis er ganske praktisk.

Den store ting, der indstiller Pixel og tidligere Nexus-enhedsfamilien, bortset fra andre Android-telefoner, er, at den kører den "rene Google" -version af Android. Dette betyder, at det ikke har nogen specielle skins, og at alle Google-apps - Gmail, Fotos, Dokumenter, YouTube osv. - er foran og i midten. Og Pixel bør få alle Android-opdateringer, så snart de er tilgængelige.

Efter opdateringer kører Pixel Android 7.1 (Nougat), som tilbyder en noget forenklet brugergrænseflade, men ellers er visuelt ikke en enorm forskel fra Android 6 (Marshmallow). Googles egne apps og samlinger vises nu som runde ikoner, hvor samlingerne gør et bedre job med at vise dig hvad der er indeni. De fleste apps fra tredjepart har stadig firkantede ikoner, selvom man antager, at det vil ændre sig over tid.

En bemærkelsesværdig forskel er, at den ikke længere har en separat apps-knap til at komme til alle applikationer; snarere glider du op fra bunden af ​​skærmen for at se alle apps. I udseendet kan dette få dine startsider til at se nærmere på udseendet på iPhone eller tidligere Huawei-telefoner.

En dejlig funktion, som Android bevarer, er muligheden for at tilføje widgets til dine startsider. Som standard indeholder Pixels første startside en widget med vejret og datoen plus et ikon til søgning på Google.

Som med tidligere versioner skal du skubbe til venstre for at se Google Nu-siden, der viser dig "kort" med de mest relevante oplysninger, såsom kommende aftaler eller trafik. Andre mindre ændringer inkluderer at gøre advarslerne, der springer ned fra bunden af ​​skærmen, lidt mere attraktive.

Selvfølgelig er den mest anerkendte ændring den nyligt omdøbte Google Assistant, som du får til ved at sige "OK, Google" eller ved længe at trykke på startknappen. Ligesom Siri gør denne assistent stemmegenkendelse og prøver at besvare dine spørgsmål. Det er bestemt forbedret siden tidligere versioner, og generelt fandt jeg det bedre - selvom det stadig er langt fra perfekt - med at give mig nyttige svar.

Mange af Google-apps forbliver ganske gode, især Fotos, som giver dig ubegrænset lagerplads, noget du ikke får med Apples iCloud. Samlet set ser det ud til, at selv om apps selv fungerer ganske godt, synes Google at stole lidt mere på skyen.

Sammenlignet med andre Android-telefoner er den store forskel, at Pixel giver dig en ufiltreret sti til disse apps, og det gør det lidt enklere.

Pixel findes i tre farver - ret sort, meget sølv og virkelig blå og i to opbevaringsvarianter med 32 GB eller 128 GB. Teknisk er det kun Verizon, der sælger telefonen i USA, men den er tilgængelig ulåst via Google direkte; Jeg brugte den version på Googles eget Project Fi-netværk (som i praksis næsten altid forbindes via T-Mobile, når jeg brugte mobil).

Alt i alt fandt jeg, at Pixel var en meget stærk konkurrent. Det har en hurtig processor, meget flot skærm og et fremragende kamera, især til fotografering med lavt lys. Det mangler nogle af de hardwarefunktioner, der får andre Android-telefoner til at skille sig ud, såsom en buet skærm, vandmodstand og udvidelig opbevaring. På den anden side giver det dig en renere, mere konsekvent softwareoplevelse uden nogle af de ekstraudstyr, som andre leverandører muligvis tilføjer (som ofte bare kommer i vejen). Kort sagt, Pixel XL holder sit eget i enhver diskussion af top-end Android-telefoner.

Her er PCMags fulde anmeldelse.