Med den røde planet i syne, et tilbageblik på exomars rejse

Mars er ikke kun en andenrangs slikbar, det er menneskehedens bedste forsikringspolitik, hvis vi nogensinde virkelig skruer ting op eller går i bar barm med en asteroide. (Selv Elon Musk er enig.)

Men gamle Dusty McRedface er ikke kun det bedste håb for vores arts overlevelse. Der er nogle spændende beviser for, at det har været vært for nogle primitive livsformer i fortiden. Faktisk kan der være nogle skrøbelige Martian-mikrober, der trækker ud en eksistens lige nu. Disse er blandt de mysterier, som den todelt flernationale ExoMars-mission planlægger at undersøge.

Onsdag formiddag når ExoMars-missionen (et fælles projekt for de europæiske, italienske og russiske føderale rumfartsagenturer) en stor milepæl, når den sender en lander ned til Marsoverfladen.

I midten af ​​marts blev den første ExoMars-mission lanceret fra Kazakhstan på vej til Big Red. Denne første interplanetære pakke bestod af en sonde - den fantasiløse navngivne Trace Gas Orbiter (TGO) - og en lander ved navn Schiaparelli - gæt, hvilket partnerbureau kom med det navn.

Mens TGO forbliver højt over Marsoverfladen for at kortlægge kilder til metangas (et tydeligt tegn på organisk liv), vil lander løsrive en pakke sensorer til måling af meteorologisk fænomen på overfladen. Men inden det kommer dertil, vil det gøre noget virkelig cool.

I løbet af sin seks minutters nedstigning vil Schiaparelli måle støv i atmosfæren, når det nærmer sig overfladen. Faktisk - i en handling med moderat teknik - har missionsteamet timet sonden til at lande smack midt i Mars-støvstormsæsonen. Så der er en meget god chance for, at sonden støder på en af ​​Mars's årlige støvstormer på kontinentstørrelsen. Dette vil give forskere derhjemme en bedre forståelse af disse sæsonbetonede fænomener, hvilket vil være vigtig viden, hvis vi nogensinde beslutter at flytte dertil.

ExoMars 'anden del lanceres i 2020 og leverer en rover til Marsoverfladen i 2021. Roveren vil bære en eksobiologisk laboratoriesuite ombord for at hjælpe sin jagt på biosignaturer skabt af små Martiske mikrober (gamle og moderne).

Så hvorfor al denne interesse i Mars? Det er ikke den nærmeste planet til Jorden (det ville være Venus), men det har mange ting, der muligvis gør det tilgængeligt for os: Det har lidt vand, det er ikke utåleligt koldt eller uudholdeligt varmt, og det har ikke batterisyre til en atmosfære. Disse træk har længe skabt science fiction-forfatteres interesse (og offentlighedens), men der er noget, der tyder på, at Mars kan være et sted, hvor livet kan trives - det være sig indfødt eller invasivt (dvs. os).

Du kan se ESA's direkte dækning af landingen her, der begynder kl 11:40 ET på onsdag. Indtil da kan du tjekke nogle billeder fra ExoMars-rejsen i slideshowet.

1 Sporgas Orbiter

Dette billede fra januar viser teamet i et rent rum på Baikonur Cosmodrome i Kasakhstan, der transporterer Trace Gas Orbiter mod adapterkøretøjets adapter til højre.

Billede: ESA - B. Bethge



2 Schiaparelli Lander

Missionsteamet forbereder modulet til Schiaparelli indrejse, afstamning og landing i et "rent rum".

Billede: ESA - B. Bethge



3 Forholdsregler

Inden løftetak er proberne fyldt med farlige kemikalier, så der skal indføres yderligere forholdsregler for alle på holdet.

Billede: ESA - B. Bethge



4 Bliv klar

Forberedelserne fortsætter i februar 2016.

Billede: ESA - B. Bethge



5 Overførsel: april 2016

Overførsel af orbiteren til raketens øverste trin.

Billede: ESA - S. Bayon



6. marts 2016

Protonraketten med orbiteren pakket væk i fairingen.

Billede: KhSC



7. marts, 2016

Bliv klar til lancering.

Billede: ESA - B. Bethge



8 Løft! 14. marts 2016

Liftoff fra Baiknour, Kasakhstan i midten af ​​marts.

Billede: ESA – Stephane Corvaja, 2016



9 Et andet syn

Disse billeder blev taget af asteroide i Australien.

Billede: OASI Observatory team; D. Lazzaro, S. Silva



10 Separation (Kunstnerrendition)

Denne kunstners gengivelse viser Schiaparelli og orbiter, der adskiller sig fra den fjerde trins launcher.

Billede: ESA / ATG medialab



11 nærmer sig (kunstnerrendition)

Dette "kunstnerindtryk" viser sonden, der nærmer sig Mars med paneler, der er foldet ud.

Billede: ESA / ATG medialab



12 ankomst (kunstnerrendition)

Dette "kunstnerindtryk" viser sonden, der ankommer til Mars.

Billede: ESA / ATG medialab



13 Descent (Artist's Rendition)

Kunstnerens vision om Schiaparelli-landeren, der kommer ind i den Martiske atmosfære.

Billede: ESA / ATG medialab



14 thrustere (kunstnerrendition)

Dette monteringbillede viser landeren med en "supersonisk faldskærm" og thrustere.

Billede: ESA / ATG medialab



15 Test af Schiaparellis faldskærm: juni 2016

Denne vindtunnel udfordrer en testversion af Schiaparellis "supersoniske" faldskærm, som den vil bruge ved afstamning.



16 Landing (Artist's Rendition)

Dette billede viser Schiaparelli landing på Mars med sit fulde bremsesystem (hvad det faktisk kaldes) landing på Marsoverfladen.

Billede: ESA / ATG medialab



17 Made It (Artist's Rendition)

Nu er det tid til at komme på arbejde.

Billede: ESA / ATG medialab



18 Lad missionen begynde (kunstnerens gengivelse)

Gå nu og find disse mikrober.

Billede: ESA / ATG medialab



19 Schiaparellis landingssted

Dette computergenererede billede viser landerens foreslåede landingssted.