Hvordan marcel proust går digital | william fenton

Timer før Tyskland formelt erklærede krig mod Frankrig i WWI, pennede Marcel Proust et brev til sin økonomiske rådgiver, der forventede, at de rædsler, der skulle komme.

"I de forfærdelige dage, vi går igennem, har du andre ting at gøre ud over at skrive breve og bryde med mine små interesser, som jeg forsikrer dig om at synes helt uvæsentlig, når jeg tror, ​​at millioner af mænd vil blive massakreret i en krig om krigen Verdener, der kan sammenlignes med Wells, fordi Østrigs kejser synes det er en fordel at have et afsætningsmulighed mod Sortehavet.

Dette brev, der blev komponeret aften den 2. august 1914, og digitaliseret i onlineudstillingen Proust og den store krig, giver et unikt glimt i sindet hos en af ​​Frankrigs fremtrædende forfattere før krigen for at afslutte alle krige. Som en del af et initiativ på tværs af campus ved University of Illinois omsætter denne udstilling projektbaseret læring: en semesterslange indsats af François Proulx, adjunkt ved University of Illinois, Urbana-Champaign, og hans kandidatstuderende til kuratere, digitalisere, kontekstualisere og oversætte Proust krigskorrespondance.

Denne udstilling giver et glimt af en længere, vedvarende digitaliseringsindsats ved University of Illinois, Urbana-Champaign. Takket være et partnerskab med den franske kulturelle tjeneste og Centenary Commission, vil fakultet, personale og studerende gøre hundreder af sjældne breve skrevet mellem 1914 og 1919 offentligt tilgængelige næste efterår i Marcel Prousts første verdenskrigsbreve: En digital udgave . Selv om dette projekt vil være en velsignelse for Proust-lærde og historikere fra første verdenskrig, bør dets interesser interessere en række online-lærere og entusiaster.

Hvordan kan litteratur hjælpe os med at mindes, huske og revurdere krig? Hvordan skal en videnskabelig udgave se ud i det 21. århundrede? Og hvordan kan den digitale version overstige dens modstykke til udskrivning?

WWI i dag

Første verdenskrig tager ofte en bagside til 2. verdenskrig i amerikansk historisk hukommelse. Dette rejser hindringer for dem, der søger at mindes hundredeårsdagen for USAs indtræden i krigen (6. april 1917). Bénédicte de Montlaur, kulturelrådgiver for den franske ambassade, anerkendte denne udfordring under vores samtale om digitaliseringsindsatsen Proust.

"Den første verdenskrig er ikke til stede i den offentlige hukommelse her som i Frankrig, men det er derfor, vi synes, det er vigtigt at fokusere på, hvordan denne krig formede internationale anliggender, " forklarede hun. "Det markerer FN's begyndelse, og det var da Amerika blev en supermagt."

Den franske ambassade har planlagt en række begivenheder til minde om hundredeårsfejlen, herunder koncerter, konferencer, filmvisninger, og naturligvis sponsorering af Marcel Prousts første verdenskrig Letters: A Digital Edition .

University of Illinois, Urbana-Champaign, der besidder en af ​​de største samlinger af Proust-manuskripter, er en naturlig partner for den franske ambassade, da det søger at styrke båndet mellem franske lærde, intellektuelle, kunstnere og deres amerikanske kolleger. (Montlaur bemærkede, at ambassaden også samarbejder med Columbia University, Duke University, NYU, Texas A&M University og UCLA om andre hundredeårige erindringsprojekter.)

"Proust er den franske forfatter, som alle refererer til. Han er vores Shakespeare. Han er vores Goethe, " forklarede Montlaur.

At mindes om 1. verdenskrig ved hjælp af Proust-korrespondance tjener ikke kun interesserne for Proust-lærde; det mobiliserer også deres interesse for at henlede opmærksomheden mod krigen. Prousts breve giver struktur til oplevelsen af ​​krig og udfordrer mekaniserede foreninger med blink af tvivl, fortvivlelse og ærbødighed.

I et brev fra marts 1915 husker Proust: "Jeg gik udenfor, under en klar, blændende, bebrejdende, fredfyldt, ironisk, moderlig måneskin, og når jeg så dette enorme Paris, som jeg ikke vidste, elskede jeg så meget og ventede i det ubrukelige skønhed, for det angreb, der ikke længere kunne stoppes, kunne jeg ikke forhindre mig i at græde."

I brev fra den sommer klager han: "Vi får at vide, at krig kommer til at blive poesi, og jeg tror ikke rigtig på det. Uanset hvilken poesi, der hidtil havde optrådt, var langt fra ulighed med virkeligheden." (Jeg ville være forladt, hvis jeg ikke bemærkede, at Proulx's kandidatstuderende, Nick Strole og Peter Tarjanyi, kuraterede og oversatte disse breve.)

Prousts breve minder os om de menneskelige omkostninger ved krigføring og artikulere tvivl om, at vi sjældent tillader fremtrædende forfattere. En digital udgave af denne korrespondance kunne hjælpe med at de-monumentalisere Proust og gøre ham mere tilgængelig for lærde, undervisere og elever.

Kolb-udgaven

For at værdsætte den kommende digitale udgave, må man forstå, hvordan Proust blev undersøgt før. De facto-udgaven af ​​Proust er en 21-bindende udgave af et brev redigeret af Philip Kolb, en professor i fransk ved University of Illinois. Udgivet mellem 1970 og 1993 - kort efter Kolbs død - repræsenterer denne udgave hans livs arbejde.

Kolb-udgaven er bemærkelsesværdig i sin rækkevidde og ambition. Ud over at samle alle de tilgængelige breve på offentliggørelsestidspunktet (mere end 5.300) søger han også at placere dem i kronologisk rækkefølge. Dette er ingen lille bedrift, da Proust ikke daterede breve. (Det var ikke nødvendigt, fordi brevskrivning var en daglig aktivitet, og konvolutterne indeholdt porto-mærker.) Kolb tilbragte det meste af sit professionelle liv med at udføre mindreværdigt detektivarbejde. Hvis Proust for eksempel nævnte tåget vejr i et brev, ville Kolb finde vejrrapporten fra måneden for at udlede eller i det mindste indsnævre datoen. Han registrerede alt dette kontekstuelle materiale, hvad vi ville kalde metadata, på indekskort - mere end 40.000 i alt.

Som Caroline Szylowicz, Kolb-Proust-bibliotekar, kurator for sjældne bøger og manuskripter og lektor ved University of Illinois, forklarede det, oprettede Kolb effektivt en papirbaseret relationsdatabase . Han oprettede filer til hver person, der er nævnt i korrespondance, filidentifikatorer for hvert bogstav og endda en komplet kronologi af Prousts sociale liv.

I de 25 år siden offentliggørelsen af ​​det sidste bind er der dukket mere end 600 breve op i auktionskataloger, specialtidsskrifter og bøger. (Samlingerne ved University of Illinois er steget fra 1.100 på tidspunktet for Kolbs død til mere end 1.200 i dag.) Disse breve er værdifulde i deres egen ret, men de ændrer også den måde, lærde forstår det eksisterende korpus. For eksempel kan et nyt brev indeholde oplysninger, der reviderer tidligere kronologi.

Det er ikke længere muligt at fremstille en opdateret Kolb-udgave. Af en række institutionelle grunde opfordres fakultetet ikke længere til at producere store videnskabelige udgaver, ikke mindre arbejde, der kræver årtiers produktion. Udgivere er ikke ivrige efter at udskrive udgaver med flere bind til et begrænset publikum.

"Med det stadige udseende af genopdagede eller nyligt tilgængelige breve, ville en ny trykt udgave være uaktuel inden for et par årtier, " forklarede Proulx. "En udgave på 20 bind ville også være uoverkommeligt dyr for individuelle læsere og for det meste kun tilgængelig i forskningsbiblioteker."

En digital udgave har på den anden side ikke brug for en udgiver, og den kan udvides til at rumme nye breve og kontekst, når den bliver tilgængelig. University of Illinois ved Urbana-Champaign Library startede digitaliseringsprocessen umiddelbart efter Kolbs død: Szylowicz markerede især (ved hjælp af TEI) Kolbs forskningsnotater og dokumentation for at gøre dem elektronisk tilgængelige via Kolb-Proust Archive. Marcel Prousts breve fra første verdenskrig udvidede dette arbejde ved at digitalisere hundreder af hans faktiske breve.

Mod en digital udgave

Mens Proust Digital Edition først er tilgængelig før næste efterår - engang før slutningen af ​​hundredeårsdagen den 11. november 2018 - kan læserne forvente, at det vil ligne på udstillingen Proust og Great Waronline, som jeg citerede i starten af dette stykke.

I modsætning til Kolb-udgaven, der blev udgivet udelukkende på fransk, vil den digitale udgave rumme transkriptioner og engelske oversættelser, som Proulx og Szylowicz vil anmode om via en open-source crowddsourcing-platform udviklet af deres partnere på Université Grenoble Alpes. Mens lærde plejede at formatere den nøjagtige tekst for at vise en færdig tilstand (hvad der kaldes en lineær transkription), prøver mange lærde i dag at afsløre skrivningsprocessen ved at inkludere marginalier og emendationer (diplomatisk transkription). Crowdsourcing-platformen kan rumme begge former for transkription samtidigt, så læserne kan se de ufærdige aspekter af Prousts forfatter. Dette tekniske valg kan gøre det muligt for lærde at læse sit arbejde forskelligt: ​​Proust tilføjede eller præciserede ofte sine bemærkninger i postscript, der ellers måske ikke er synlige i en lineær transkription.

Den digitale udgave giver også læsere mulighed for at se Proust's hånd gennem scanninger af breve. Ud over at overbringe en fornemmelse auraen ved et brev (som et materielt objekt) giver en digital kopi læseren mulighed for at overholde betingelserne for hans skrivning. "Prousts breve er ofte noget rodede, " forklarede Proulx. "Hans håndskrift er ofte svær at læse, han skriver nogle gange i marginalerne eller endda mellem linier. Billeder, når de er tilgængelige, giver en bedre fornemmelse af brevet, som modtageren ville have oplevet det: en ofte hastet missiv fra en kompliceret mand."

"Prousts skænderi udvikler sig over tid, fra barndomsbreve, til hans 'dandy' år, når han bevidst begynder at udvikle en karakteristisk hånd med nysgerrige c'er, der strækker sig under de følgende breve, " tilføjede Szylowicz. "I de sidste uger af sit liv er Proust, der derefter er svækket af astma og lungebetændelse, ikke i stand til at tale og reduceret til at skrive små notater til på papirbøger eller på bagsiden af ​​breve i en tydeligt rygende hånd." (Henvis til et eksempel her.)

Tilgængeligheden af ​​billeder og forskellige transkriptionspraksis giver nye måder at opleve Proust, der undergraver forestillingen om en monumental forfatter, men som også afslører med Proulx ord, en kompliceret mand. Forfattere skal tildeles øjeblikke med skrøbelighed: at benægte dem, det er at benægte dem menneskeheden og at praktisere hagiografi.

Endelig, og måske vigtigst, inviterer en digital udgave nye deltagere til tekstredigering. Det betyder, at selvom Kolbs udgave har tjent lærde godt, kræver kompleksiteten af ​​en digital udgave nye former for ekspertise og deltagelse: kuratorer, forskere og lærde, bestemt, men også teknologer, transkriberere, oversættere og studerende. At optage studerende til redigeringsprocessen er ikke kun en nyttig pædagogisk øvelse; det vil sandsynligvis producere nye opdagelser, som Proulx og hans studerende demonstrerer med deres onlineudstilling.